Nå, mange af os har fået beskeden fra lægerne “du kan spise hvad du vil”. Hvis man nu anvender en lille smule logisk sans på det udsagn, så må man jo antage at det har en betydning hvad man spiser – især når man har en kronisk tarmsygdom.
Beretningerne er mange om mennesker der har “helbredt” sig selv vha en kostomlægning. Den seneste der er kommet til er “Cured My Crohn’s“. Indehaveren Alec Herring Madison hævder at han har kureret sin Mb Crohn. Han har været symptomfri i 10 år – primært ved at holde sig fra hvede (og andre kerner) og sukker. Inden du kaster dig over samme forsøg, så læs den opfølgende diskussion fra Usenet gruppen alt.support.crohns-colitis. Som der er andre der påpeger, så er det jo ikke sikkert det virker for alle – og han har jo ikke nødvendigvis kureret sig – men formår at holde sine symptomer under kontrol.
Den mest kendte diæt er SCD – Specifik Kulhydrat Diæt, som tager udgangspunkt i en bog af Elaine Gottschall som indtil sin død i 2005 arbejde for at bruge kosten som en hjælp for Colitis-Crohn patienter. Der er flere grupper af tilhængere, også en dansk mailingliste. Der er udgivet en dansk “fortsættelse” af kuren. Jeg har overvejet den – men den er meget restriktiv, den er ikke videnskabelig bevist og når man spørger til nyere sødemidler eller stiller spørgsmål til logikken i nogle af diætens regler, så får man ikke noget positivt svar – det er sådan fordi Elain skrev det skulle være sådan i 1994.
Jeg har siden april 2008 arbejdet med at finde ud af hvad jeg kan tåle og ikke kan tåle – hvad der får min mave til at give mig problemer. Og jeg har fået en indikation af at det ikke er ligegyldigt hvad jeg spiser. Men jeg har ikke fundet den endelige løsning endnu.
Jeg har altid sagt at den dag hvor min sygdom gjorde at jeg fik svært ved at passe mit arbejde ville jeg prøve SCD. Og det er meget tæt på at jeg er dér. Jeg har de sidste måneder været i en tilstand hvor jeg efter hvert måltid (også mellemåltider) skulle på toilettet 2-3 gange. Så det har været 5-10 gange med diarre om dagen. Uden at jeg synes jeg kunne finde en sammenhæng med min kost. I efteråret havde jeg 3 uger hvor min fordøjelse var normal. Men da jeg fortsatte med samme kost synes jeg det blev et problem igen.
Så igår aftalte jeg med René (min mand) at vi i weekenden skulle sætte os ned og lave en slagplan for hvordan vi laver en diæt så vi kan finde ud af hvad jeg skal spise og ikke spise.
Og her til morgen, efter jeg havde besluttet mig for at tale med min direktør om tilstanden, så… havde jeg for første gang i et par måneder IKKE diarre. Dette sker midt i den sidste af 3-4 meget stressede uger på arbejde. Men det er ikke forbi før i morgen.
Så jeg tænker jo tilbage på hvad jeg har spist de sidste par dage og hvad jeg ikke har spist.
Jeg har IKKE fået
- Kaffe – fra 12 store krus på en “god” dag til intet siden i mandags
- Æg – jeg har de sidste 2 dage ikke spist min sædvanlige 2 morgenæg
- Mælk – jeg har ikke fået noget med mælkeprodukter i
- Slik – jeg har overhovedet ikke været i slikbøtten på arbejde i 2 dage
Jeg har spist
- Pasta – nudler til aftensmad igår og masser af pastaskruer i frokosten i dag
- Gulerødder til morgenmad, frugt (æbler, pære og bananer) i løbet af dagen
- Kiks (Bisca “My Choice Havre kiks med Mandler) – indeholder også en del sukker
- 3 * Questran LOC. Morgen, frokost, aften.
- 9 * Immodium igår, 7 * i dag
Hvis det her holder, er det jo rimeligt tydeligt at jeg godt kan tåle gluten.
Men det er jo således at det er svært altid at se sammenhængen – og hvor lang tid går der fra jeg har spist det forkerte til jeg får diarre? Jeg har tænkt mig at lave dagbog, som et regneark med 3 kolonner og tidsangivelser. Kolonnerner er: Medicin, mad/drikke, symptomer/eliminering – så jeg registrer på tid hvad jeg indtager og hvordan jeg har det.
Bliv hængende for opdatering – jeg skal nok følge op på det her i næste uge.
Motion
Som en udløber af sidste sommers lifecoach forløb hvor jeg lærte at føle efter hvordan jeg har det, at lægge mærke til betydningen af det jeg spiser begyndte jeg i terapi i august. Grunden var at jeg altid var trist, grænsende til en egentlig depression. Jeg skal ikke kede jer med beretningen om det – andet end at jeg har lært en del om mig selv, om hvorfor jeg reagerer som jeg gør ud fra nogle chokerende oplevelser i min barndom og ungdom. Det positive i det hele er blandt andet at jeg i december fik kontakt til min biologiske far, som jeg ikke har kendt før. Jeg er bedre i stand til at mærke indeni mig selv hvad jeg vil. Jeg var til terapi i dag. Og en af de ting det endte ud i, er at jeg skal til at motionere. Det samme sagde min kiropraktor igår. Det er også en ting jeg længe har villet i gang med igen. Så i første omgang skal jeg se om jeg kan komme i gang med powerwalk 20 minutter om dagen. Jeg sagde ellers til kiropraktoren “er de 20 meter ud til bilen om morgenen og ind om aftenen ikke nok?”